Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om dyrevelfærd i forbindelse med svineproduktion.
- Fremsat 21. nov. 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvordan forholder ministeren sig til, at dyrlægerne nu siger fra over for den stadig mere effektive svineproduktion med alt for store kuld grise, anvendelse af ammesøer og for lidt plads til dyrene, da det er et problem for dyrevelfærden, og at lovgivningen er utilstrækkelig til at sikre en ordentlig dyrevelfærd?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 325: Om dyrevelfærd i forbindelse med svineproduktion. onsdag den 27. november 2024 · Møde 26
Søren Egge Rasmussen (EL) Ordfører
Tak, og spørgsmålet lyder: Hvordan forholder ministeren sig til, at dyrlægerne nu siger fra over for den stadig mere effektive svineproduktion med alt for store kuld grise, anvendelse af ammesøer og for lidt plads til dyrene, da det er et problem for dyrevelfærden, og at lovgivningen er utilstrækkelig til at sikre en ordentlig dyrevelfærd?
Jacob Jensen Minister
Tak for spørgsmålet. Jeg tror faktisk, at jeg deler spørgerens holdning om, at vi hele tiden skal forsøge at forbedre forholdene for dyr, når de er i menneskers varetægt, og det gælder selvfølgelig også for grise, som spørgsmålet her omhandler. Derfor har dyrevelfærd også været et fokusområde for mig som minister. Det har det været helt fra min første dag, og det vil det blive ved med at være, så længe jeg har den her opgave. Derfor mener jeg også, at det er et vigtigt resultat, som vi opnåede h...