Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål

Om forholdene i Mormonkirken/Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

S 368 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 28. nov. 2024
  2. Besvaret, endeligt
Vis fuld titel

Hvad er ministerens holdning til de forhold, der tilsyneladende gør sig gældende i Mormonkirken/Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, hvor børn helt ned til 12-årsalderen udspørges af biskopperne, herunder om, hvorvidt de er seksuelt rene, og om andre af deres intime seksuelle erfaringer, og at trossamfundets ledelse har et juridisk parallelsystem for håndtering af forskellige seksuelle overgreb og vold, og hvad agter ministeren konkret at gøre ved det?

Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Spm. nr. S 368: Om forholdene i Mormonkirken/Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. onsdag den 4. december 2024 · Møde 30
Mette Thiesen (DF) Ordfører
Tusind tak, formand. Hvad er ministerens holdning til de forhold, der tilsyneladende gør sig gældende i mormonkirken/Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, hvor børn helt ned til 12-årsalderen udspørges af biskopperne, herunder om, hvorvidt de er seksuelt rene, og om andre af deres intime seksuelle erfaringer, og at trossamfundets ledelse har et juridisk parallelsystem for håndtering af forskellige seksuelle overgreb og vold, og hvad agter ministeren konkret at gøre ved det?
Morten Dahlin Minister
Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg finder det helt forrykt, hvis der er trossamfund i Danmark, der mener, det er nødvendigt at føre den beskrevne form for kontrol med børn i forhold til deres seksualmoral. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Danmark, som er det officielle navn for mormonkirken, er et anerkendt trossamfund, og med den anerkendelse følger bl.a. et krav om, at trossamfundet skal overholde dansk lovgivning. Jeg vil derfor opfordre til og understrege, at strafbare forh...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret