Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om støtte til Mellemfolkeligt Samvirke.
- Fremsat 5. dec. 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Mener ministeren, at det fortsat er en god idé at give 129 mio. kr. i støtte til Mellemfolkeligt Samvirke, når det nu er kommet frem, at de ud over at sprede antisemitisme også bidrager med lokaler til Nødbremsen, som laver ulovlige protestaktioner såsom at overhælde malerier med maling og smadre juletræer?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 392: Om støtte til Mellemfolkeligt Samvirke. onsdag den 18. december 2024 · Møde 38
Susie Jessen (DD) Ordfører
Tak for det. Mener ministeren, at det fortsat er en god idé at give 129 mio. kr. i støtte til Mellemfolkeligt Samvirke, når det nu er kommet frem, at de ud over at sprede antisemitisme også bidrager med lokaler til Nødbremsen, som laver ulovlige protestaktioner såsom at overhælde malerier med maling og smadre juletræer? Tak.
Lars Løkke Rasmussen Minister
Tak for det. Må jeg ikke lige starte med at understrege, at jeg selvfølgelig selvklart tager afstand fra den slags aktioner, vi så Nødbremsen, tror jeg de kalder sig, udføre på Statens Museum for Kunst i starten af december. Jeg noterede mig også, at kulturministeren var ude med det samme i ret præcise vendinger. Så det skal lige være sagt til en start. Så noterer jeg mig i øvrigt, at det er et synspunkt, jeg deler med Mellemfolkeligt Samvirke, som også har taget klart afstand fra den aktion, de...