Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om vanvidskørsel.
- Fremsat 10. dec. 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Er ministeren enig i, at det skal være muligt at dømme en person for manddrab og udvise personen for bestandig, hvis denne under vanvidskørsel har dræbt et andet menneske?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 403: Om vanvidskørsel. onsdag den 8. januar 2025 · Møde 41
Mette Thiesen (DF) Ordfører
Tusind tak. Er ministeren enig i, at det skal være muligt at dømme en person for manddrab og udvise personen for bestandig, hvis denne under vanvidskørsel har dræbt et andet menneske?
Peter Hummelgaard Minister
Tak for ordet, og også tak til fru Mette Thiesen for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at gentage, hvad jeg også tidligere har sagt. Jeg ser med meget stor alvor på vanvidskørsel. Vanvidskørsel er foragt for vores fællesskab og for menneskers liv. Det er i mine øjne dybt forkasteligt, og det skal vi slå hårdt ned på. Det er desuden også regeringens klare holdning, at kriminelle udlændinge ikke er velkomne i Danmark. Regeringen ønsker at udvise flest mulige kriminelle udlændinge inden for kon...