Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at kommunerne fører tilsyn med deres egne dagtilbud.
- Fremsat 10. jan. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at kommunerne fører tilsyn med deres egne dagtilbud?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 496: Om at kommunerne fører tilsyn med deres egne dagtilbud. onsdag den 29. januar 2025 · Møde 50
Helena Artmann Andresen (LA) Ordfører
Tak. Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at kommunerne fører tilsyn med deres egne tilbud?
Mattias Tesfaye Minister
Tak for spørgsmålet. Kommunernes tilsyn med dagtilbuddene går populært sagt på to ben. For det første er tilsyn et vigtigt element i dagtilbuddenes løbende kvalitetsudvikling. Det handler f.eks. om dialog og sparring mellem den tilsynsførende og dagtilbuddet om, hvordan der skabes pædagogiske læringsmiljøer, som understøtter alle børns trivsel, læring og udvikling, altså om dialog og sparring. Men for det andet handler det også om, at kommunerne skal føre tilsyn, altså kontrollere, at dagtilbudd...