Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om medicinske evakueringer fra Gaza.
- Fremsat 16. jan. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Mener ministeren, at der bør foretages nye sikkerhedsvurderinger med inddragelse af erfaringer fra vores nabolande som f.eks. Norge af medicinske evakueringer fra Gaza, set i lyset af den nylig indgåede våbenhvile, hvori der står, at Israel skal tillade palæstinensiske patienter at blive medicinsk evakueret for at modtage behandling uden for Gaza?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 528: Om medicinske evakueringer fra Gaza. onsdag den 22. januar 2025 · Møde 47
Peder Hvelplund (EL) Ordfører
Tak for det, formand. Mener ministeren, at der bør foretages nye sikkerhedsvurderinger med inddragelse af erfaringer fra vores nabolande som f.eks. Norge af medicinske evakueringer fra Gaza, set i lyset af den nylig indgåede våbenhvile, hvori der står, at Israel skal tillade palæstinensiske patienter at blive medicinsk evakueret for at modtage behandling uden for Gaza?
Peter Hummelgaard Minister
Tak for ordet, og også tak til spørgeren for spørgsmålet. Beslutningen om ikke at bidrage til medicinsk evakuering af patienter fra Gaza er truffet af regeringen ud fra en samlet vurdering af en række forhold, herunder af udlændingepolitiske, sikkerhedspolitiske og udenrigspolitiske grunde. Det er regeringens opfattelse, at Danmark yder bedst humanitær støtte i og omkring Gaza, herunder til livreddende indsatser. I forbindelse med regeringens beslutning om ikke at bidrage til medicinsk evakuerin...