Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om Danmarks Statistiks opgørelse over børn værende af dansk oprindelse.
- Fremsat 20. jan. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at Danmarks Statistik opgør børn, hvis bedsteforældre indvandrede til Danmark som fremmedarbejdere i starten af 1970´erne fra f.eks. Tyrkiet, som værende af dansk oprindelse, i så fald deres forældre har opnået dansk indfødsret?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 541: Om Danmarks Statistiks opgørelse over børn værende af dansk oprindelse. onsdag den 29. januar 2025 · Møde 50
Mikkel Bjørn (DF) Ordfører
Tak for det. Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at Danmarks Statistik opgør børn, hvis bedsteforældre indvandrede til Danmark som fremmedarbejdere i starten af 1970´erne fra f.eks. Tyrkiet, som værende af dansk oprindelse, i så fald deres forældre har opnået dansk indfødsret?
Kaare Dybvad Bek Minister
Tak for spørgsmålet. Det synes jeg er et meget egentlig vigtigt og principielt spørgsmål. Jeg tror, det er afgørende, at vi har styr på, hvor mange der kommer til Danmark, og at vi fører en stram udlændingepolitik. Derfor er det selvfølgelig også centralt at vide, hvad det statistiske grundlag, vi snakker om, er, og hvor mange udlændinge der er i Danmark. Antallet betyder noget. I Danmark har vi omfattende statistik over personer, der har dansk oprindelse, og personer, der har indvandrerbaggrund...