Om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige.
- Fremsat 30. jan. 2025
- 1. behandling 21. feb. 2025
- 2. behandling 22. apr. 2025
- 3. behandling 24. apr. 2025
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsloven. (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige).
Resume
Lovforslaget er en udmøntning af "Politisk tillægsaftale om abort uden forældresamtykke (15-17-årige)" indgået den 3. maj 2024 af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Lovforslaget indebærer, at 15-17-årige selv kan give informeret samtykke til abort uden samtykke fra deres forældre eller tilladelse fra Abortnævnet. Det styrker unge gravide kvinders selvbestemmelse. De 15-17-åriges ret til abort vil dermed blive sidestillet med den ret, som gælder for gravide, der er fyldt 18 år. Med lovforslaget vil forældremyndighedens indehaver ikke modtage information eller blive inddraget i den mindreårige kvindes stillingtagen til abort eller overvejelser herom, medmindre den mindreårige kvinde ønsker dette. Forældremyndighedens indehaver vil ikke få adgang til aktindsigt i den mindreårige kvindes patientjournal, som omhandler abort eller overvejelser herom. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 126 om ændring af ugegrænsen for den fri abort og lovforslag nr. L 128 om oprettelse af et nyt abortnævn.
Behandlingshistorik
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.