Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål

Om unge, der har brug for et afklarende år.

S 705 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 26. feb. 2025
  2. Besvaret, endeligt
Vis fuld titel

Hvad mener ministeren om de mange bekymringer, der er rejst i forhold til de tusindvis af unge, der har brug for et afklarende år, men som fremover kommer i klemme som følge af den politiske aftale om at nedlægge den kommunale 10. klasse og i stedet tvinges over på regeringens nye ungdomsuddannelse?

Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Spm. nr. S 705: Om unge, der har brug for et afklarende år. onsdag den 26. februar 2025 · Møde 60
Fra referatet:

(Spørgsmålet er udgået af dagsordenen).

Spm. nr. S 705: Om unge, der har brug for et afklarende år. onsdag den 12. marts 2025 · Møde 64
Marlene Harpsøe (DD) Ordfører
Mange tak. Spørgsmålet lyder: Hvad mener ministeren om de mange bekymringer, der er rejst i forhold til de tusindvis af unge, der har brug for et afklarende år, men som fremover kommer i klemme som følge af den politiske aftale om at nedlægge den kommunale 10. klasse og i stedet tvinges over på regeringens nye ungdomsuddannelse?
Mattias Tesfaye Minister
Tak til spørgeren for spørgsmålet. Jeg vil godt starte meget beklage, at svaret er blevet lidt forsinket, men jeg blev ramt af sygdom, da det oprindelig var sat på Folketingets dagsorden. Først og fremmest mener jeg ikke, at tusindvis af unge kommer i klemme med aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, som regeringen har indgået med SF og Dansk Folkeparti. Tværtimod mener jeg, at vi samlet set giver dem et bedre tilbud, end de får i dag, og også et temmelig meget dyrer...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret