Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om artiklen »Nye regler afskærer en hel gruppe studerende fra bøger til deres uddannelse«.
- Fremsat 24. feb. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Mener ministeren, at det er et problem, at ordblinde studerende, der studerer på uddannelser, der ikke giver adgang til su, ikke længere har adgang til Nota, som er et bibliotek for blinde, ordblinde og andre med læsevanskeligheder, som stiller både studiebøger og skønlitteratur til rådighed i udgaver, der kan læses op?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 729: Om artiklen »Nye regler afskærer en hel gruppe studerende fra bøger til deres uddannelse«. onsdag den 12. marts 2025 · Møde 64
Helena Artmann Andresen (LA) Ordfører
Tak. Mener ministeren, at det er et problem, at ordblinde studerende, der studerer på uddannelser, der ikke giver adgang til su, ikke længere har adgang til Nota, som er et bibliotek for blinde, ordblinde og andre med læsevanskeligheder, som stiller både studiebøger og skønlitteratur til rådighed i udgaver, der kan læses op?
Jakob Engel-Schmidt Minister
Tak til fru Helena Artmann Andresen for spørgsmålet. Jeg vil starte med at slå to ting fast. Studerende med læsevanskeligheder skal have det allerbedste grundlag for at gennemføre deres uddannelse ligesom alle andre. Samtidig er det også afgørende, at der i fremtiden findes et sundt marked for studiebøger. Der har i mange år eksisteret lidt usikkerhed om løsningen med Nota, i og med at det har været meget nemt at kopiere de studiebøger, Nota har stillet til rådighed, hvilket har betydet, at land...