Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at styrke pårørendeindsatserne på ældreområdet.
- Fremsat 10. mar. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Er ministeren enig i, at vi bør passe bedre på pårørende, så de ikke slides ned af opgaver hos deres kære, og hvis dette er tilfældet, hvordan mener ministeren i så fald at vi kan styrke pårørendeindsatserne på ældreområdet, så vi forebygger presset på pårørende, der risikerer at gå ud over deres helbred og arbejds- og familieliv?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 806: Om at styrke pårørendeindsatserne på ældreområdet. onsdag den 19. marts 2025 · Møde 68
Marlene Harpsøe (DD) Ordfører
Mange tak. Er ministeren enig i, at vi bør passe bedre på pårørende, så de ikke slides ned af opgaver hos deres kære, og hvis dette er tilfældet, hvordan mener ministeren i så fald at vi kan styrke pårørendeindsatserne på ældreområdet, så vi forebygger presset på pårørende, der risikerer at gå ud over deres helbred og arbejds- og familieliv?
Mette Kierkgaard Minister
Tak for spørgsmålet, som jeg faktisk er utrolig glad for, fordi jeg jo grundlæggende er rigtig enig med spørgeren i, at vi skal passe godt på vores pårørende. For pårørende til bl.a. ældre gør jo en kæmpe indsats i vores samfund, og mange af dem oplever heldigvis også at spille en rigtig meningsfuld rolle. Samtidig er pårørende utrolig vigtige for borgeren, fordi de er medspillere og livsvidner, som kan være vigtige i forhold til at få tilrettelagt plejeindsatsen godt. Derfor er der for mig at s...