Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om opkrævningen af CO2-afgift på fiskeriet.
- Fremsat 18. mar. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Mener ministeren, at opkrævningen af CO2-afgift på fiskeriet fungerer optimalt, når det ikke er muligt at redegøre for, hvor meget CO2-afgift olieleverandørerne isoleret set har faktureret til fiskeriet?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 850: Om opkrævningen af CO2-afgift på fiskeriet. onsdag den 26. marts 2025 · Møde 71
Kristian Bøgsted (DD) Ordfører
Tak for det. Mener ministeren, at opkrævningen af CO 2 -afgift på fiskeriet fungerer optimalt, når det ikke er muligt at redegøre for, hvor meget CO 2 -afgift olieleverandørerne isoleret set har faktureret til fiskeriet?
Rasmus Stoklund Minister
Som jeg forstår Skattestyrelsen, er det rigtigt, at Skattestyrelsen ikke kan identificere de olieselskaber, der leverer energiprodukter til fiskefartøjerne, ligesom Skattestyrelsen heller ikke ved, hvor meget CO 2 -afgift olieselskaberne fakturerer til fiskeriet. Det skyldes, at olieleverandørerne angiver et samlet CO 2 -afgiftsbeløb til Skattestyrelsen i TastSelv Erhverv. Dette beløb dækker også over CO 2 -afgiftsfakturering til andre typer erhverv end erhvervsfiskeri. Hvis olieleverandører sku...