Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at kommunalforvaltninger presser og truer folkeskolelærere til tavshed.
- Fremsat 31. mar. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Kan ministeren acceptere, at der er opstået en kultur, hvor kommunalforvaltninger presser og truer folkeskolelærere til tavshed, og mener ministeren, at volden i folkeskolen bekæmpes ved at lukke munden på de modige lærere, der tør stå frem med deres ubehagelige oplevelser?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 899: Om at kommunalforvaltninger presser og truer folkeskolelærere til tavshed. onsdag den 9. april 2025 · Møde 79
Helena Artmann Andresen (LA) Ordfører
Tak for det. Kan ministeren acceptere, at der er opstået en kultur, hvor kommunalforvaltninger presser og truer folkeskolelærere til tavshed, og mener ministeren, at volden i folkeskolen bekæmpes ved at lukke munden på de modige lærere, der tør stå frem med deres ubehagelige oplevelser?
Mattias Tesfaye Minister
Tak til spørgeren og Liberal Alliance for spørgsmålet. Det korte svar på spørgsmålet er: Nej, det kan selvfølgelig ikke accepteres. Og jeg mener ikke, at tavshed er en løsning på noget som helst, heller ikke i folkeskolen. Som jeg også nævnte på samrådet, der blev afholdt i forrige uge, skal lærere og pædagoger selvfølgelig kunne deltage i den offentlige debat på lige fod med andre offentligt ansatte. Der vil selvfølgelig være konkrete situationer, som vil være omfattet af tavshedspligten, men d...