Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om sygeplejersker fra tredjelande.
- Fremsat 14. apr. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvad vil ministeren gøre for at hjælpe de omkring 1.700 sygeplejersker fra tredjelande, der er kommet til Danmark i forventning om at kunne få arbejde og bidrage til det danske sundhedsvæsen, men som nu risikerer at miste deres opholdstilladelse, fordi de ikke har kunnet få de forventede ansættelser?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 967: Om sygeplejersker fra tredjelande. onsdag den 23. april 2025 · Møde 83
Peder Hvelplund (EL) Ordfører
Tak for det, formand. Hvad vil ministeren gøre for at hjælpe de omkring 1.700 sygeplejersker fra tredjelande, der er kommet til Danmark i forventning om at kunne få arbejde og bidrage til det danske sundhedsvæsen, men som nu risikerer at miste deres opholdstilladelse, fordi de ikke har kunnet få de forventede ansættelser?
Sophie Løhde Minister
Tak for spørgsmålet. Sundhedsvæsenet står heldigvis et væsentlig bedre sted end for bare få år siden. Det er et resultat af, at den her regering har investeret massivt i vores sundhedsvæsen. Vi har også indgået en trepartsaftale, hvor vi giver et lønløft til f.eks. sygeplejersker. Vi har gjort det mere attraktivt at uddanne sig inden for bl.a. syge- og ældreplejen. Derfor er efterspørgslen på sygeplejersker også aktuelt aftagende. Det er jo i bund og grund positivt, for manglen på sygeplejersker...