Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om de fortsatte prisstigninger på fødevarer.
- Fremsat 8. maj 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Agter regeringen – i lyset af de fortsatte prisstigninger på fødevarer – at tage de meget høje fødevarepriser alvorligt og undersøge detailmarkedet for fødevarer i dybden, f.eks. ved at bevillige og afsætte midler til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal efterforske, hvorvidt der sker uregelmæssigheder til skade for forbrugerne på fødevaremarkedet, undersøgelser og efterforskninger, som det f.eks. er bevilliget og udført i Norge og Sverige?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 1091: Om de fortsatte prisstigninger på fødevarer. onsdag den 14. maj 2025 · Møde 94
Pelle Dragsted (EL) Ordfører
Tak for det. Spørgsmålet lyder: Agter regeringen – i lyset af de fortsatte prisstigninger på fødevarer – at tage de høje fødevarepriser alvorligt og undersøge detailmarkedet i dybden, f.eks. ved at bevillige og afsætte midler til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal efterforske, hvorvidt der sker uregelmæssigheder til skade for forbrugerne på fødevaremarkedet, undersøgelser og efterforskninger, som det f.eks. er gennemført i Norge og Sverige?
Morten Bødskov Minister
Tak for ordet, formand, og tak for spørgsmålet. Det korte svar er, at det har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen faktisk allerede gjort. Det skal jeg vende tilbage til. Men jeg er i udgangspunktet rigtig glad for, at vi er enige om, at konkurrence er vigtig, og så tror jeg, når man kigger på den måde, som fødevarepriserne har udviklet sig på, at det jo er noget, vi alle sammen mærker – også i min lokale Netto må man sige, at de udsving, der er på nogle af produkterne, er meget voldsomme. Inflati...