Stadfæstet Lovforslag

Om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet m.v.

L 68 · Samling 2025-26 (1. samling)

  1. Fremsat 5. nov. 2025
  2. 1. behandling 27. nov. 2025
  3. 2. behandling 16. dec. 2025
  4. 2. behandling 16. dec. 2025
  5. 3. behandling 18. dec. 2025
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love. (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov).

Formålet med lovforslaget er at gennemføre og implementere de dele af rapporten og den politiske aftale om ”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet”, der kræver lovændring. Lovforslaget har desuden til formål af gennemføre anbefalinger fra Udvalg vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver, hvilket kræver lovændring. Forslaget indeholder for det første tiltag, der medfører en øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem gejstlige og læge funktioner i folkekirken. For det andet indeholder forslaget tiltag, der har til formål at aflaste menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrke samarbejdet om økonomiforvaltningen i provstiet, herunder forslag der skaber hjemmel til, at provstiudvalget kan varetage bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme. Der sikres samtidig mulighed for lokal fleksibilitet, ved at budgetsamrådet får kompetence til at beslutte, at ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke overføres til provstiudvalget, herunder at ansvaret for landbrugsejendomme og jorder skal forblive hos menighedsrådene, mens ansvaret for tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget, eller omvendt. Forslaget indeholder for det tredje tiltag til styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd. Forslaget indeholder for det fjerde det retlige grundlag for etablering af en enhed for folkekirkens middelalderkirker til understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker samt præcisering af procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer, som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents størrelse.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
Lovforslag som vedtaget
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Karin Gaardsted (S) Ordfører
Tak for ordet. Jeg er her som afløser for vores kirkeordfører, Kim Aas. Socialdemokratiet støtter L 68, fordi det jo i bund og grund handler om noget helt simpelt, nemlig at gøre hverdagen lettere for de mennesker, der hver dag får folkekirken til at fungere. Menighedsrådet er bygget på ildsjæle, på mennesker, der frivilligt bruger tid, kræfter og hjerteslag på kirkeliv og fællesskab. Derfor er det også helt rigtigt, at vi nu rydder op i unødige regler, professionaliserer ledelsen og fjerner nog...
Morten Dahlin Minister
Tak for det, formand. Og også tak for den meget positive modtagelse af lovforslaget. Jeg synes også, det er på sin plads at takke alle partierne bag aftalen for et utrolig konstruktivt forhandlingsforløb, hvor vi over flere møder så hinanden i øjnene, fik høvlet knasterne af de steder, hvor der var knaster, og nåede frem til et rigtig godt resultat. Det resultat, vi nåede frem til, og det lovforslag, vi behandler her i dag, er jo i virkeligheden kulminationen på flere års arbejde, hvor der, som ...
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret