Bortfaldet Lovforslag

Om styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste samt bistand fra teleudbydere.

L 87 · Samling 2025-26 (1. samling)

  1. Fremsat 11. dec. 2025
  2. 1. behandling 16. jan. 2026
  3. 2. behandling 16. apr. 2026
  4. 3. behandling 21. apr. 2026
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), lov om beskyttelse af whistleblowere og lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. (Styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste samt bistand fra teleudbydere).

Lovforslagets overordnede formål er at styrke tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Lovforslaget indfører nye rammer for tilsynet med FE, som tager højde for praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), som i maj 2021 afsagde to principielle domme, som overordnet set drejer sig om efterretningstjenesters elektroniske masseindhentning af kommunikationsdata (bulkindhentning). Lovforslaget har desuden til formål at udmønte dele af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti den 28. februar 2024. I den forbindelse indgår det i lovforslaget, at der oprettes to nye uafhængige nævn, Efterretningsnævnet og Nævnet for Indsigtsrettigheder, der skal føre henholdsvis forudgående og efterfølgende kontrol med FE, ligesom der foreslås en udvidelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetenceområde i forhold til FE. Endelig har lovforslaget til formål at fastsætte regler om teleudbyderes bistand til FE’s bulkindhentning.

Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
3. behandling
Bjørn Brandenborg (S) Ordfører
Tak for det. Da vores forsvarsordfører ikke har mulighed for at deltage i dag, er det faldet i mit lod at fremføre vores synspunkter, og det vil jeg så gøre nu. I dag behandler vi et vigtigt lovforslag om styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er et lovforslag, der både tager ansvar for vores nationale sikkerhed og for danskernes retssikkerhed. FE's opgave er at beskytte Danmark og danske interesser mod trusler, både militære, hybride og digitale. FE må derfor arbejde me...
Troels Lund Poulsen Minister
Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke for de mange indlæg, som har været givet her under førstebehandlingen, hvor der jo er bred opbakning til lovforslaget her. Det synes jeg er godt og vigtigt, ikke mindst i forhold til den sikkerhedspolitiske situation, som vi befinder os i nu, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste er afgørende for, at vi har mulighed for at beskytte Danmark og danske interesser. Det blev jo også nævnt af flere ordførere undervejs, og det er jeg enig i. Jeg er også en...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret