Stadfæstet Lovforslag

Om våbenloven og lov om krigsmateriel m.v.

L 116 · Samling 2011-12

  1. Fremsat 28. mar. 2012
  2. 1. behandling 10. apr. 2012
  3. 2. behandling 31. maj 2012
  4. 3. behandling 13. jun. 2012
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af våbenloven og lov om krigsmateriel m.v. (Civile bevæbnede vagter på danske lastskibe m.v.).

Loven har til formål at give rederier mulighed for at få en generel våbentilladelse til at bruge civile bevæbnede vagter om bord på danske lastskibe i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald på skibe. Baggrunden for lovforslaget var, at den gældende tilladelsesordning i våbenloven ikke svarede til rederiernes behov for af hensyn til navnlig besætningens sikkerhed ofte meget hurtigt at få udstedt eller ændret en konkret våbentilladelse til at bruge civile bevæbnede vagter. Herudover foreslås det, at meddelelse af en sådan generel våbentilladelse forudsætter, at rederiet overholder en række nærmere regler og vilkår, som vil blive fastsat i en ny bekendtgørelse om brug af civile bevæbnede vagter på danske lastskibe. Med bl.a. krav til våben- og ammunitionstyper og opbevaringen heraf, krav om føring m.v. af en våbenbog, vagternes egnethed, rapportering i tilfælde af overfald eller angreb og tilladelsens gyldighedstid. Loven indeholder desuden et forslag om indførelse af en afgift på 5.000 kr. for meddelelse af en generel våbentilladelse til rederiet. Endelig indeholder loven en ændring af reglerne i våbenloven og krigsmaterielloven, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (forsvarsdirektivet), således at bestemmelserne tillige finder anvendelse på udførsler til EØS-lande.

Forslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Politisk drøftelse
Frist for politiske bem. og ÆF
Betænkning
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret