Om en styrket indsats over for ofre for kriminalitet.
- Fremsat 15. maj 2012
- 1. behandling 29. maj 2012
Vis fuld titel
Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats over for ofre for kriminalitet.
Resume
Med forslaget pålagdes regeringen snarest at fremsætte lovforslag og foretage de nødvendige administrative ændringer, der kunne styrke indsatsen i forhold til ofre for personskadelig kriminalitet. Initiativerne skulle bl.a. resultere i, at offeret fik et retskrav på, at sagsbehandlingstiden i erstatnings- og godtgørelsessagerne som hovedregel ikke måtte overstige 3 måneder. Blandt en række konkrete tiltag i forslaget var et tiltag om udbetaling af et acontobeløb til offeret i de erstatnings- og godtgørelsessager, der ikke kunne afsluttes inden 3 måneder, indtil den endelige erstatning og godtgørelse var opgjort. Ofrene skulle desuden have ret til den nødvendige psykologhjælp og kontaktpersoner, der kunne hjælpe dem med deres sag i det nødvendige omfang, herunder skulle egenbetalingen for psykologhjælp reduceres.