Om afskaffelse af grundforbedringsfradrag og regler om genoptagelse.
- Fremsat 14. aug. 2012
- 1. behandling 20. aug. 2012
- 2. behandling 10. sep. 2012
- 3. behandling 13. sep. 2012
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven. (Afskaffelse af grundforbedringsfradrag og ændring af regler om genoptagelse m.v.).
Resume
Loven afskaffer fradrag for grundforbedringer og ændring af genoptagelsesreglerne på ejendomsvurderingsområdet og indeholder følgende elementer: – Grundforbedringsfradraget afskaffes fra 2013. – De generelle genoptagelsesregler for ejendomsvurderinger ændres, således at kun vurderinger foretaget på et faktuelt fejlagtigt grundlag – f.eks. forkert registrering af bygningsstørrelse – vil kunne genoptages. – Genoptagelse skal som hovedregel ske inden for 3 år og 7 måneder (den eksisterende ordinære genoptagelsesfrist) efter den vurderingstermin, hvor vurdering på et fejlagtigt grundlag første gang er foretaget. – De eksisterende procedurer, der involverer Skatterådet i forbindelse med genoptagelser, afskaffes. Loven udmønter en del af aftalen fra den 22. juni 2012 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform.