Om Danmarks ratifikation af protokol om antal medlemmer af Europa-Parlamentet.
- Fremsat 7. okt. 2010
- 1. behandling 28. okt. 2010
Vis fuld titel
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af protokol om ændring af protokollen om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til Traktaten om Den Europæiske Union, til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Resume
Folketingsbeslutningen giver Folketingets samtykke til, at Danmark kan ratificere en ny protokol til EU's traktater. Protokollen medfører, at 12 EU-lande kan udnævne i alt 18 ekstra medlemmer af Europa-Parlamentet til og med udgangen af den gældende valgperiode, dvs. frem til juni 2014. Følgende EU-lande skal udpege 1-2 ekstra medlemmer: Bulgarien, Østrig, Frankrig, Sverige, Polen, Storbritannien, Holland, Italien, Slovenien, Malta og Letland. De ekstra medlemmer kan enten vælges på baggrund af valgresultatet fra europaparlamentsvalget i 2004 eller på baggrund af et nyt valg, eller de kan udpeges blandt medlemmerne af det nationale parlament i de respektive lande.