Om Green Labs DK-programmet.
- Fremsat 6. okt. 2010
- 1. behandling 29. okt. 2010
- 2. behandling 14. dec. 2010
- 3. behandling 17. dec. 2010
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. (Green Labs DK-programmet).
Resume
Loven indeholder flere elementer. Hovedelementet er at gennemføre det såkaldte Green Labs DK-program. Programmet yder tilskud til at etablere faciliteter, hvor virksomheder kan demonstrere og teste nye klimateknologier. Et andet element er at støtte det langsigtede mål om at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler. Desuden lempes det hiditl gældende krav om, at alle modtagere af tilskud fra EUDP skal have hjemsted i Danmark. Endelig sikrer loven, at der også efter juni 2011 kan indgås aftaler med energiintensive virksomheder om energieffektivisering og om tilskud hertil. I juni 2011 udløb den hidtil gældende ordning.