Stadfæstet Lovforslag

Om sygedagpenge på søgnehelligdage.

L 8 · Samling 2010-11 (1. samling)

  1. Fremsat 6. okt. 2010
  2. 1. behandling 12. okt. 2010
  3. 2. behandling 10. dec. 2010
  4. 3. behandling 16. dec. 2010
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.).

Loven indeholder en række ændringer på sygedagpengeområdet. Bl.a. forlænges beskæftigelseskravet, så retten til sygedagpenge bliver betinget af, at man inden sygefraværet skal have haft 26 ugers beskæftigelse mod de nuværende 13 ugers beskæftigelse. Desuden afskaffer man retten til sygedagpenge på søgnehelligdage, og man indfører større fleksibilitet i reglerne om, hvordan kommunerne skal foretage opfølgning i sygedagpengesager. Fremover kan opfølgning også ske pr. brev eller digitalt, f.eks. pr. e-mail. Man skønner, at loven samlet set medfører en besparelse for det offentlige på mere end 250 mio. kr. Lovforslaget var en del af udmøntningen af aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi og skulle ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 7 (omprioritering af partsindsatsen) og lovforslag nr. L 9 (arbejdsløshedsforsikring m.v.). Loven trådte i kraft den 3. januar 2011, hvad angår fleksibiliteten i opfølgningen, mens de øvrige ændringer træder i kraft den 2. juli 2012.

Forslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Politisk drøftelse
Frist for politiske bem. og ÆF
Betænkning
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret