Om praktikpladser.
- Fremsat 17. nov. 2010
- 1. behandling 26. nov. 2010
- 2. behandling 10. dec. 2010
- 3. behandling 17. dec. 2010
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. (De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever, adgang til skolepraktik og skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.).
Resume
Lovforslaget udmøntede en aftale om flere praktikpladser i 2011 indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. De faglige udvalgs årlige udviklingsredegørelser skal indeholde en handlingsplan for, hvordan det enkelte faglige udvalg arbejder for at skaffe praktikpladser. Loven begrænser ydelser til visse uddannelsessøgende fra tredjelande. En række midlertidige ordninger bliver forlænget for 2011: Elever, der har gennemført trin 1 af en erhvervsuddannelse med skolepraktik, kan blive optaget til skolepraktik i efterfølgende trin af uddannelsen. Elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kan optages til skoleundervisning uden at have indgået en ny uddannelsesaftale. Tilskud til praktikvirksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.