Om rammeaftaler.
- Fremsat 15. dec. 2010
- 1. behandling 18. jan. 2011
- 2. behandling 24. feb. 2011
- 2. behandling 24. feb. 2011
- 3. behandling 1. mar. 2011
- 3. behandling 3. mar. 2011
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Rammeaftaler m.v.).
Resume
Loven skal styrke rammeaftalerne som redskab for kommunalbestyrelser og regionsråd i forhold til udvikling og styring af det sociale område og det almene ældreboligområde. Centrale punkter i forslaget er: - Rammeaftalerne forenkles, og koordineringen flyttes til kommunerne. - Rammeaftalerne indgås fremover mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, hvad angår de regionale tilbud. - Lovgivningen sætter overordnede rammer for aftalerne, som udfyldes af de deltagende kommunalbestyrelser og regionsråd. - Rammeaftalerne opdeles i en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Rammeaftalerne styrkes som redskab for kommunerne i rollen som køber af pladser, og de skal bidrage til at skabe beslutningsgrundlag for den enkelte kommunalbestyrelses tilrettelæggelse af det sociale område og det almene ældreboligområde. Lovforslaget indgik i aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og KL om kommunernes økonomi for 2011.