Om taxikørsel.

Resume

Loven betyder, at administrationen af tilladelser til offentlig servicetrafik (som tidligere blev kaldt EP-tilladelser), der hidtil administreredes efter buskørselsloven, flyttes til taxiloven. Det indebærer bl.a., at der skal tilstræbes en konkurrencemæssig ligestilling mellem tilladelser til offentlig servicetrafik og taxitilladelser, hvor det er praktisk muligt. Ifølge loven skal der således stilles energi- og miljøkrav til køretøjer, der udfører kørsel på grundlag af tilladelser til offentlig servicetrafik i lighed med køretøjer, der anvendes til taxikørsel, limousinekørsel og sygetransport. Der skal også stilles de samme uddannelsesmæssige krav til førere af køretøjer, der udfører kørsel på grundlag af tilladelser til offentlig servicetrafik, som der i dag stilles til førere af taxier, limousiner og sygetransportkøretøjer. Loven indfører også, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte antallet af tilladelser til offentlig servicetrafik i lighed med antallet af tilladelser til taxikørsel. Herudover indebærer loven, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte krav til beklædning af førere af taxier.