Om retssikkerhed som følge af Barnets Reform.
- Fremsat 30. mar. 2011
- 1. behandling 12. apr. 2011
- 2. behandling 24. maj 2011
- 2. behandling 24. maj 2011
- 3. behandling 26. maj 2011
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Konsekvensændringer på det sociale område som følge af Barnets Reform m.v.).
Resume
Loven indeholder dels en række rent redaktionelle konsekvensændringer, dels ændringer, der skal sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse med aftalen og intentionerne bag Barnets Reform fra 2010. Hovedelementerne er for det første tydeliggørelse af, at kommunernes mulighed for at yde økonomisk støtte til forældrene til iværksættelse af foranstaltninger over for udsatte børn og unge ikke skulle indskrænkes med Barnets Reform. For det andet sikres kommunernes adgang til at afbryde samvær og undlade at oplyse barnets/den unges anbringelsessted specifikt over for netværket, så forældre og netværk sidestilles på dette område. Endelig sikres kommunernes mulighed for mere lempelig regulering af barnets samvær med forældre og netværk, hvis en børnefaglig undersøgelse gennemføres uden for hjemmet, således at samværsreglerne under en undersøgelse vil svare til samværsreglerne under en anbringelse. Loven trådte i kraft den 15. juni 2011, dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.