Om Det Centrale Dna-profil-register.

Resume

Med loven indføres en tidsfrist for, hvor længe der i dna-profil-registeret må registreres oplysninger om dna-profiler af personer, der har været sigtet, men som ikke er blevet dømt, fordi de f.eks. er blevet frifundet. Baggrunden for lovforslaget var en dom afsagt af Menneskerettighedsdomstolen i 2008. Domstolen fandt, at Storbritannien havde krænket artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention om ret til respekt for privatlivet og familielivet ved sin håndtering af dna-profiler. Menneskerettighedsdomstolen kom med en række generelle, mere principielle betragtninger om opbevaring af dna-profiler, celleprøver og fingeraftryk. Slettereglerne i lov om Det Centrale Dna-profil-register ændres, så oplysninger om en dna-profil skal slettes 10 år efter f.eks. frifindelse eller afgørelse om påtaleopgivelse. Efter de hidtil gældende danske regler kunne oplysninger om dna-profiler eller fingeraftryk som udgangspunkt opbevares, indtil den registrerede fyldte 80 år, uanset om der var tale om en dna-profil eller et fingeraftryk, der stammede fra en person, som var dømt, eller fra en person, der havde været sigtet, men senere var blevet frifundet.