Hvidbog om Erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet
Resume
Pengetransportmarkedet i EU fungerer efter nationale retningslinjer. Ifølge Kommissionens hvidbog er det imidlertid en logisk følge af den fælles valuta, at eurosedler og -mønter skal kunne cirkulere og transporteres så frit som muligt inden for euroområdet.
De nationale lovgivninger adskiller sig på en lang række områder, såsom spørgsmålet om, hvorvidt sikkerhedspersonalet skal være i besiddelse af og bære skydevåben, uddannelseskrav, sikkerhedskøretøjernes pansring og udstyr m.v.

Kommissionen har på baggrund af en høring i 2008 udarbejdet et forslag til fælles regler, som skal fremme den grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter.

Hvidbogen indeholder disse forslag til fælles regler, som skal gøre det lettere for interesserede parter at komme med målrettede kommentarer.

Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".