Bortfaldet Beslutningsforslag

Om udarbejdelse af en redegørelse om skatteministerens og miljøministerens administration.

B 39 · Samling 2009-10

  1. Fremsat 3. nov. 2009
  2. 1. behandling 15. dec. 2009
Vis fuld titel

Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en redegørelse om skatteministerens og miljøministerens administration.

Socialdemokratiet og SF foreslog at lade et uafhængigt advokatfirma udarbejde en redegørelse om skatteministerens og miljøministerens administration. Der skulle redegøres for sammenhængen mellem på den ene side Miljøministeriets regulering af udbetaling af godtgørelse ved skrotning af biler og på den anden side ophugningsvirksomhedens mulige pligt til at betale moms af den ydelse, der præsteredes i form af ophugning af biler, der var leveret til virksomheden. Desuden skulle redegørelsen vurdere den information, der blev givet til Folketinget i forbindelse med samråd om problemstillingen.

Fremsættelse
Forslag som fremsat
1. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret