Stadfæstet Lovforslag

Om forlængelser af kredittider for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

L 75 · Samling 2009-10

  1. Fremsat 18. nov. 2009
  2. 1. behandling 24. nov. 2009
  3. 2. behandling 1. dec. 2009
  4. 3. behandling 3. dec. 2009
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms. (Forlængelse af ordning om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag).

Med loven fastholdtes ordningen med de længere kredittider for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på det hidtidige niveau frem til november 2010. Herefter afvikledes de forlængede kredittider gradvis over de følgende 2 måneder, således at betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fulgte de sædvanlige frister fra december 2010 og frem. Lovforslaget var en udmøntning af den del af finanslovaftalen for 2010, hvor regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti blev enige om at forlænge ordningen med længere kredittider for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Baggrunden for forlængelsen af den midlertidige ordning var, at selv om forholdene på de finansielle markeder var forbedret, så var situationen endnu ikke normaliseret. Ændringerne trådte i kraft den 7. december 2009, som var dagen for den første betalingsfrist, der med loven ønskedes udskudt.

Fremsættelse
Forslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for politiske bem. og ÆF
Frist for svar
Betænkning
Politisk drøftelse
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret