Bortfaldet Beslutningsforslag

Om nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed.

B 64 · Samling 2009-10

  1. Fremsat 25. nov. 2009
  2. 1. behandling 2. feb. 2010
Vis fuld titel

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed.

Forslaget ville pålægge regeringen at nedsætte et uafhængigt nævn til at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed. Offentligt ansatte skulle kunne henvende sig til nævnet anonymt for at få rådgivning og støtte, når de overvejede at bruge deres ytringsfrihed til at fortælle om forholdene på deres arbejdsplads. Ud over at rådgive og støtte skulle nævnet videreudvikle metoder til at skabe og forbedre en åben dialog i den offentlige sektor. Baggrunden for forslaget var, at man ville skabe bedre muligheder for, at offentligt ansatte kunne ytre sig problemfrit. Med forslaget skulle der desuden indføres regler om omvendt bevisbyrde i sager, hvor offentligt ansatte afskedigedes, forflyttedes eller udsattes for lignende sanktioner fra arbejdsgiverens side, efter at de havde brugt deres grundlovssikrede ytringsfrihed.

Fremsættelse
Forslag som fremsat
1. behandling
FTF, LO, Dansk Journalistforbund og Transparency International vedr. B 64 (Offentlige ansattes ytringsfrihed), jf. B 64 - bilag 1-4.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret