Stadfæstet Lovforslag

Om forlængelse af beskyttelsestiden for udøvende kunstnere og fremstillere af lydoptagelser m.v.

L 120 · Samling 2012-13

  1. Fremsat 23. jan. 2013
  2. 1. behandling 31. jan. 2013
  3. 2. behandling 4. apr. 2013
  4. 2. behandling 4. apr. 2013
  5. 3. behandling 9. apr. 2013
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret. (Forlængelse af beskyttelsestiden for udøvende kunstnere og fremstillere af lydoptagelser, ophør af aftale om overdragelse af en udøvende kunstners rettigheder, udøvende kunstneres ret til årligt supplerende vederlag m.v.).

Loven implementerer et EU-direktiv om forlængelse af beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder. Loven indebærer for det første en forlængelse af beskyttelsestiden for udøvende kunstneres ret til lydoptagelser af deres fremførelser fra 50 til 70 år. En tilsvarende forlængelse sker for de rettigheder, som fremstilleren af lydoptagelser har til en given lydoptagelse. For det andet harmoniseres beregningen af beskyttelsestiden for musikværker med tekst, så beskyttelsestiden for både musikværket og teksten bliver beregnet som 70 år fra dødsåret for den længstlevende enten komponist eller tekstforfatter. Derudover indeholder loven nogle ledsageforanstaltninger om udøvende kunstneres ret til et årligt supplerende vederlag i den forlængede beskyttelsestid, deres ret til at bringe en aftale om overdragelse af rettigheder til ophør samt nogle overgangsbestemmelser i forhold til eksisterende rettigheder og overdragelsesaftaler. Loven træder i kraft den 1. juli 2013. Dog fastsætter justitsministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 7.

Forslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Politisk drøftelse
Frist for politiske bem. og ÆF
Betænkning
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret