Delt Lovforslag

Om bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel m.v.

L 129 · Samling 2012-13

  1. Fremsat 30. jan. 2013
  2. 1. behandling 8. feb. 2013
  3. 2. behandling 23. apr. 2013
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel og ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte).

Lovforslaget indebærer, at den såkaldte forlængede refleksionsperiode til ofre for menneskehandel udvides fra de nuværende 100 dage, så den kan udgøre op til i alt 120 dage. Endvidere indeholder lovforslaget en selvstændig bestemmelse om, at Udlændingestyrelsen kan give midlertidig opholdstilladelse til bl.a. ofre for menneskehandel af efterforsknings- og retsforfølgningsmæssige hensyn. Herudover indebærer lovforslaget, at det fremover ikke skal tillægges betydning, at en udlænding kun har opholdt sig her i landet i kortere tid, i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold i de situationer, hvor udlændingen godtgør, at udlændingen har ophævet samlivet, som følge af at udlændingen eller dennes barn har været udsat for vold. Lovforslaget blev delt til L 129 A og L 129 B.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Betænkning
2. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret