Om hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager m.v.
- Fremsat 30. okt. 2014
- 1. behandling 25. nov. 2014
- 2. behandling 16. dec. 2014
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love. (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.).
Resume
Lovforslaget har til formål: – at smidiggøre klagereglerne, så sagerne kan afsluttes hurtigere, når klageren og SKAT er enige om resultatet, – at betinge anvendelsen af overspringsreglen i skatteforvaltningsloven af, at klageren endnu ikke har modtaget en indstilling om sagens afgørelse, – at sikre, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse i retssager om bl.a. ejendomsvurdering, – at lovfæste administrativ praksis for at yde omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager og for afsluttende arbejder som opfølgning på en afgjort godtgørelsesberettiget klage- eller retssag, – at betinge ydelsen af skattefrie tredjemandstilskud af, at yderen ikke har indgået en honoraraftale med skatteyderen på »no-cure-no-pay-vilkår«, – at ændre dækningsrækkefølgen ved SKATs inddrivelse af krav på underholdsbidrag, – at foretage enkelte justeringer i reglerne om SKATs restanceforebyggende arbejde, – at gennemføre restanceinddrivelsesdelen af kommuneaftalen, – at lovfæste, at virksomheder, der ikke har leverancer her i landet, kun kan momsregistreres, hvis de er etableret her i landet. Lovforslaget blev delt i L 42 A og L 42 B.