Om pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven.
- Fremsat 30. okt. 2008
- 1. behandling 7. nov. 2008
- 2. behandling 16. dec. 2008
- 3. behandling 18. dec. 2008
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Ny, valgfri metode for opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter, justering af reglerne for udenlandske pensionsordninger m.v.).
Resume
Loven indeholder en række justeringer af de regler om omlægning af pensionsbeskatningssystemet, der blev vedtaget af Folketinget i december 2007. Formålet er at sikre, at pensionsbeskatningsreglerne bliver i overensstemmelse med den tiltænkte udformning ved omlægningen af de danske pensionsbeskatningsregler i 2007. Der henvises herom til lovforslag nr. L 10 fra folketingsåret 2007-08, 2. samling. Loven indebærer bl.a., at der indføres en alternativ opgørelsesmetode af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten, der giver pensionsinstitutterne mulighed for at opgøre beskatningsgrundlaget for de forsikrede på en mere enkel og direkte måde. Efter den alternative opgørelsesmetode sker der som udgangspunkt kun beskatning af kontorenten, dvs. aftalt rente og rentebonus, der tilskrives den forsikredes depot. De fleste ændringer har virkning fra 2010.