Om forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse.
- Fremsat 26. nov. 2014
- 1. behandling 9. dec. 2014
- 2. behandling 20. jan. 2015
- 3. behandling 22. jan. 2015
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer. (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse).
Resume
Med lovforslaget sikres funktionærer med en anciennitet på mere end 12 år en fratrædelsesgodtgørelse, hvis de bliver afskediget. En funktionær, som har været ansat i samme virksomhed i 12 år eller mere, får ret til en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1 måneds løn. Har en funktionær, som bliver afskediget, været ansat i 17 år eller mere, får funktionæren ret til en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn. Formålet med den nye ret til fratrædelsesgodtgørelse er at give en anerkendelse for lang og tro tjeneste og en kompenserende foranstaltning i en situation, hvor funktionæren afskediges efter at have arbejdet i samme virksomhed gennem mange år.