Om justering og udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af leveringspligten.
- Fremsat 25. feb. 2015
- 1. behandling 10. mar. 2015
- 2. behandling 21. apr. 2015
- 2. behandling 21. apr. 2015
- 3. behandling 28. apr. 2015
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning. (Justering og udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af leveringspligten).
Resume
Formålet med lovforslaget er at justere og udskyde den såkaldte engrosmodel for detailmarkedet for elektricitet, der blev vedtaget i 2012. Engrosmodellen betyder, at elhandelsvirksomhederne bliver de centrale aktører på elmarkedet, som har den primære kontakt til kunderne og udsender en samlet regning til forbrugeren. Justeringen skyldes, at der har vist sig praktiske vanskeligheder med at gennemføre en forsikringsordning for elhandelsvirksomhedernes indbetalinger af elafgifter til told- og skatteforvaltningen. Udskydelsen af idriftsættelsen af engrosmodellen til den 1. april 2016 sker for at give fornøden tid til en sikker gennemførelse af tilpasninger af it-systemer og administrative procedurer.