Om justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.
- Fremsat 25. mar. 2015
- 1. behandling 9. apr. 2015
- 2. behandling 12. maj 2015
- 3. behandling 19. maj 2015
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.).
Resume
Forslaget medfører en justering af ordningen om tandtilskud til tandpleje efter aktivlovens § 82 a, der understøtter, at flere i målgruppen modtager hjælp til tandbehandling inden for den eksisterende økonomiske ramme. Det foreslås således at nedsætte den årlige egenbetaling til 600 kr. for personer på 25 år eller derover, som efter gældende regler er omfattet af en egenbetaling på 800 kr. Desuden foreslås det, at kommunernes forhåndsgodkendelse af tilskud til tandbehandling, som overstiger 10.000 kr., skal gælde i en periode på 2 måneder fra kommunens afgørelse – også selv om ansøgeren ikke længere er omfattet af målgruppen. Det foreslås endvidere, at kommunen skal oplyse om ordningen i forbindelse med kommunens opsøgende arbejde over for socialt udsatte. Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2015 mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.