Om Politiets Efterretningstjeneste (PET).
- Fremsat 27. feb. 2013
- 1. behandling 14. mar. 2013
- 2. behandling 28. maj 2013
- 3. behandling 30. maj 2013
Vis fuld titel
Forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Resume
Formålet med loven er en ny og styrket regulering af PET's virksomhed og den parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne. Formålet med loven er således dels at gennemføre en ny og tidssvarende lovregulering af PET's virksomhed, dels at etablere et særligt tilsynsorgan til at styrke kontrollen med PET's behandling af oplysninger om såvel fysiske som juridiske personer. Loven bygger på betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE, som blev afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 24. februar 2012, og svarer i det væsentligste til udvalgets lovudkast. Loven skal ses i sammenhæng med lov nr. 632 af 12. juni 2013 om ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester (Styrkelse af den parlamentariske kontrol og indsigt). Loven træder i kraft den 1. januar 2014.