Om obligatorisk digital selvbetjening for borgere.
- Fremsat 20. mar. 2013
- 1. behandling 4. apr. 2013
- 2. behandling 31. maj 2013
- 3. behandling 4. jun. 2013
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myndigheder. (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere, for så vidt angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valg af læge, ansøgning om navngivning og navneændring, indgivelse af erklæring om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.).
Resume
Loven er en samlelov, der har til formål at gøre det obligatorisk for borgere – i det omfang, de kan – at benytte de digitale selvbetjeningsløsninger på yderligere 20 områder. Der er altså tale om anden fase (bølge 2) af en gradvis indførelse af digital selvbetjening på flere og flere områder. Med loven sikres det endvidere, at der tages hånd om borgere med særlige behov, der af den ene eller anden årsag ikke kan anvende de digitale selvbetjeningsløsninger. Loven er en del af udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fra august 2011 og et led i regeringsgrundlagets målsætning om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015.