Om målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering m.v.
- Fremsat 7. okt. 2015
- 1. behandling 21. okt. 2015
- 2. behandling 8. dec. 2015
- 3. behandling 10. dec. 2015
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Målrettet rådgivning til voksne, der er i risiko for radikalisering, eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer).
Resume
Formålet med lovforslaget er at styrke kommunalbestyrelsens rådgivningsindsats over for personer over 18 år, der er i risiko for at blive radikaliseret, eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer og grupperinger. Kommunerne får med forslaget mulighed for at iværksætte konkrete tiltag for at forebygge en borgers radikalisering eller støtte en borger i at forlade et ekstremistisk miljø. Lovforslaget indebærer endvidere, at der indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til i tilknytning til denne rådgivningsforpligtelse at overveje, om den pågældende person har behov for anden støtte efter serviceloven eller anden lovgivning. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2016. Der er tale om en genfremsættelse af L 170 (2014-15, 1. samling)