Om social service (servicebevis til personlig og praktisk hjælp).
- Fremsat 28. jan. 2009
- 1. behandling 5. feb. 2009
- 2. behandling 2. apr. 2009
- 3. behandling 14. apr. 2009
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig og praktisk hjælp).
Resume
Loven indeholder to elementer. For det første skal kommunalbestyrelsen ikke længere udarbejde informationsmateriale om alle godkendte leverandører af personlig og praktisk hjælp. I stedet forpligtes den kommunale myndighed til at oplyse om, hvilke leverandører der er godkendt, og til at formidle leverandørernes markedsføringsmateriale til de borgere, der er visiteret til hjemmehjælp. For det andet får kommunerne mulighed for at tilbyde de borgere, der er visiteret til hjemmehjælp, et servicebevis, der vil have karakter af en købsret til visiteret hjælp omsat til et givet beløb. Loven trådte i kraft den 1. juli 2009.