Tilbagetaget Lovforslag

Om en boligydelsespakke.

L 67 · Samling 2015-16

  1. Fremsat 20. nov. 2015
  2. 1. behandling 8. dec. 2015
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte. (Boligydelsespakke).

Lovforslaget indebærer følgende ændringer af boligstøtteloven: – Ændret regulering af beløbsgrænser for boligydelse, således at den årlige regulering af beløbsgrænserne følger forbrugerpriserne, ligesom det er tilfældet for boligsikring og børne- og ungeydelse. – Gradvis afskaffelse af det beregningstekniske tillæg til huslejen, således at boligydelsen fremadrettet beregnes med udgangspunkt i den faktiske husleje. Det beregningstekniske tillæg afskaffes for pensionister, der ansøger om boligstøtte efter 30. juni 2016. – Indførelse af loft over den støtteberettigede husleje i ældreboliger svarende til loftet for huslejen i anden lejebolig. Loftet indføres alene for nyanviste personer til ældreboliger efter 2020. – Gradvis lempelse af kravet til egenbetaling fra 16.000 kr. (2015-niveau) til 14.500 kr. (2015-niveau) årligt og en gradvis reduktion i kravet til egenbetaling fra 11 pct. til 10 pct. Lovforslaget blev fremsat på baggrund af en aftale om finansloven for 2016 indgået mellem regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Lovforslaget blev ikke vedtaget, da det blev taget tilbage af beskæftigelsesministeren inden 3. behandling.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Politisk drøftelse
Tilbagetagelse
Betænkning

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret