Om ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse.
- Fremsat 3. dec. 2004
- 1. behandling 13. jan. 2005
Vis fuld titel
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse.
Resume
Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte et lovforslag, der indførte ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse. Det fremgik af bemærkningerne i forslaget, at det efter forslagsstillernes opfattelse ikke var tilstrækkeligt at overlade indførelsen af de nye hygiejnestandarder til sygehusenes eget initiativ. Beslutningsforslaget var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 95 fra folketingsåret 2003-04. Dette forslag var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 16 fra folketingsåret 2002-03, som var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 66 fra folketingsåret 2001-02 (2. samling).