Lov om ændring af afskrivningsloven og tonnageskatteloven.
- Fremsat 11. jan. 2005
- 1. behandling 28. jan. 2005
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og tonnageskatteloven. (Lukning af skattehul vedrørende fortjeneste ved afståelse og annullering af skibskontrakter og kontrakter på levering af aktiver omfattet af afskrivningsloven).
Resume
Lovforslaget lukkede et skattehul i afskrivningsloven og tonnageskatteloven. Lovforslaget havde således karakter af en værnsregel, der ville forhindre et utilsigtet provenutab. Baggrund: Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at lovforslaget var et udslag af, at Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked havde udtalt, at et rederiselskab kunne afhænde sin skibskontrakt uden beskatning af avancen, idet der ikke var tale om en afhændelse omfattet af statsskatteloven. Lovforslaget blev genfremsat i 2. samling. Se omtalen af L 126 (2. samling).