Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål

Om tilbagetrækning af indslag i 21 Søndag.

S 1699 · Samling 2012-13

  1. Fremsat 18. apr. 2013
  2. Besvaret, endeligt
Vis fuld titel

Mener ministeren, at det er korrekt at hævde som et af hovedpunkterne i klagen til DR' s generaldirektør, Maria Rørby Rønn, at indslaget i 21 Søndag den 17. marts 2013 bør trækkes tilbage, fordi de to arbejdsmarkedsforskere professor Flemming Ibsen og professor Henning Jørgensen er blevet misbrugt i indslaget, når professor Flemming Ibsen selv udtaler følgende i en artikel bragt i BT den 20. marts 2013: »Nej, vi er overhovedet ikke blevet misbrugt, det har jeg også skrevet til DR. Jeg kan stå fuldt inde for de klip, der er med mig, og jeg synes udsendelsen var helt lødig. Og jeg ved, at min kollega Henning Jørgensen har det på samme måde. Til gengæld fortæller Flemming Ibsen, at han blev kontaktet mandag af Bjarne Corydons kommunikationschef, Nikolaj Sommer, der indtil sidste år arbejdede på Danmarks Radio som vært i Deadline på DR2. Sommer fiskede efter, om jeg mon var blevet misbrugt af DR. Om mine udtalelser var blevet fordrejet på nogen måde. Det afviste jeg selvfølgelig også overfor ham. Jeg er ganske godt tilfreds med indslaget, og føler mig godt behandlet af DRs journalister«?

Anmeldelse
Besvarelse, skriftlig

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret