Om en officiel dansk fattigdomsdefinition.
Vis fuld titel
Forslag til folketingsbeslutning om en mindste standard for forbrug til brug for det lovforberedende arbejde m.v. (en officiel dansk fattigdomsdefinition).
Resume
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at udarbejde en beskrivelse af det mindste acceptable leveniveau for forskellige familietyper i Danmark (en officiel dansk fattigdomsdefinition). Baggrund: Forslagsstillerne ønskede at få defineret fattigdomsgrænsen i en dansk kontekst med udgangspunkt i den såkaldte budgetmetode, hvor der udarbejdes et budget for det mindste acceptable leveniveau. Formålet var dels at etablere grundlaget for en årlig udarbejdelse af statistisk materiale om fattigdom i landet og dermed skabe klarhed i debatten, dels at øge fokus på lovgivningens effekt på fattigdommen.