Om straffeloven.
- Fremsat 23. feb. 2005
- 1. behandling 3. mar. 2005
- 2. behandling 10. maj 2005
- 3. behandling 19. maj 2005
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Forældelse, skærpelse af straffen for falske afsonere m.v.).
Resume
Loven indebar følgende ændringer af straffeloven: - Forældelsesfristens længde vil i alle tilfælde være bestemt af strafmaksimum i den pågældende straffebestemmelse eller være fastsat direkte i loven. - For visse overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- og tilskudslovgivningen fastsættes en minimumsforældelsesfrist på 5 år. - Der indtræder ikke forældelse af strafansvar, når en konkret lovovertrædelse er omfattet af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst, hvori strafansvaret er uforældeligt. - Anklagemyndighed og politi skal have samme simple fremgangsmåde til at afbryde forældelsen, som andre offentlige myndigheder har. - Længere forældelsesfrister for bødestraffe. - Strafferammen i straffelovens § 164, stk. 3, om falske afsonere m.v. ændres fra 6 måneders fængsel til 1 års fængsel. Baggrund: Lovforslaget havde til formål at gennemføre en revision af straffelovens generelle regler om forældelse af strafansvar og desuden skærpe straffen for den, der tilskyndede en anden til at afsone en fængselsstraf i sit sted, samt for falske afsonere.