Stadfæstet Lovforslag

Om sundhedsvæsenet i Grønland.

L 63 · Samling 2004-05 (2. samling)

  1. Fremsat 23. feb. 2005
  2. 1. behandling 3. mar. 2005
  3. 2. behandling 12. apr. 2005
  4. 3. behandling 21. apr. 2005
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland. (Foranstaltninger ved overtrædelse af lovgivningen på sundhedsområdet).

Loven giver Grønlands hjemmestyre bemyndigelse til at fastsætte regler, så der kan idømmes foranstaltninger efter kriminallov for Grønland for overtrædelser af landstingsforordninger på sundhedsområdet. Baggrund: Med lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland overtog Grønlands hjemmestyre den regelfastsættende myndighed for samt administrationen af sundhedsvæsenet. Loven gav imidlertid kun Landstinget adgang til at fastsætte bestemmelser, der kunne medføre idømmelse af bøde og konfiskation for overtrædelse af landstingsforordningen. Lovforslaget efterkom et ønske fra Grønlands hjemmestyre om at få bemyndigelse til at fastsætte foranstaltninger efter kriminallov for Grønland. Det drejede sig bl.a. om foranstaltninger i form af betinget dom, dom til forsorg, særlige foranstaltninger over for psykisk abnorme lovovertrædere og fortabelse af rettigheder. Forventningen var, at sådanne foranstaltninger skulle anvendes ved overtrædelse på dopingmiddel- og epidemiområdet og i forbindelse med en eventuel reform af lægemiddellovgivningen i Grønland.

Fremsættelse
Forslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Udvalgsbehandling
Frist for politiske bem. og ÆF
Betænkning
Politisk drøftelse
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret